Konsolspejl
Konsolspejl. Identisk med KMO/1969/702. Træ, glas. Brun. Spejl: Højde 175,0 cm. Bredde 77,5 cm. Konsol: Længde 67,5 cm. Bredde 44,0 cm. Højde 79,0 cm. 1 konsolspejl af brunbejset, fineret træ. Spejl og konsol er ikke sammenhængende. Spejlet har på hver side en halvsøjle, hvorover er en vandret æggestav. Over denne en svejfet udskæring med volut for hver ende. Øverst en kort vandret æggestav.Konsollernes låger er begge højrehængte. På hver side af lågerne en halvsøjle, der nederst står på en klolignende fod. Der er 2 hylder i konsollerne. Købt 21-11-1969 jf. korrespondance af 11-9 og 17-9-1969 med fhv. lærer L.P. Pedersen, Assens og ejeren, for 800 kr. Sælgeren oplyste telefonisk 24-11-1969, at hans farfar, gårdejer Rasmus Andersen, f. 23-12-1816 i Strærup, død 30-1-1890 i Strærup, købte konsolspejlene på en offentlig auktion i Dreslette præstegård 1863 efter den afdøde præst V.P. Seidelin. Det forfælles, at de gik ret billigt, da der ikke var andre bydere end farfaderen. Grunden var den enkle, at folk dengang havde så lavt til loftet, at der ikke var plads i højden til konsollerne. Konsolspejlene gik i arv til sælgerens far, Anders Andersen, f. 6-8-1860 i Strærup, død 18-9-1931 i Strærup, og indtil 1925, da der blev forandret på ruminddelingen i stuehuset, stod begge konsolspejle i den gennemgående storstue. Efter 1925 fik de mere tilfældigt plads andre steder i huset. Den nuværense ejer af Strærupgaard, bygget 1861, (82 tdr. land og 7-8 tdr. hartkorn) er gårdejer Rasmus Peter Andersen (sælgeren), f. 16-3-1895 i Strærup, boende samme sted med postadresse: 5632 Flemløse. Stemplet: Overført til Den fynske Landsby. Fra Strærupgård, Matr.nr. 1a m.fl. af Strærup by, Strærup.
ID: | KMO/1969/702 |
---|
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1969/702-i98756 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.