Kammerherre uniform
Kammerherre Uniform. Rød galla. Uniformen består af en højrød kjole med 8 forgyldte knapper i én række. Opstående krave med guldbroderi, der forestiller egeblade. Tilsvarende broderi på ærmernes opslag. Hvide benklæder med brede guldstriber. Testamentarisk gave fra grevinde Petersdorff, Einsidelsborg. Oplysninger fra Våbenhistorisk Selskab, F. Løvschall, 1992: 1-radet højrød kjole med 8 forgyldte "embedsmandsknapper", mørkeblå opstående krave med 1 hægte og malle og mørkeblå ærmeopslag. Krave og opslag med egeløvs guldbroderi. Guldtresse til ordner og ordensstjerne på venstre forstykke. 3 embedsmandsknapper under hver skødeklap og 2 herimellem. På højre skødeklap 2 huller nærmest ryggen til befæstelse af kammerherrenøgle, der er ophængt i 2 messingtrådskroge. Nøglen, der er forgyldt og ciseleret, bærer kongekrone og kong Christian den 7's navnetræk. Hvidt silkeagtigt forstof, urlomme i venstre forstykke. Hvide benklæder med bred guldindvirket tresse på buksebenenes ydersømme. Hvide hornknapper, mærket "N.C. Schmidt. Kjøbenhavn". Embedsmandskårde med forgyldt dyrehovedgreb, omsluttende en perlemorsplade på forsiden; på bagsiden et mønster med lodrette stave. Parerstangen, der opadtil afsluttes med snoet slange, der gribes og fortæres af dyret på grebet, er på midten forsynet med en cirkulær medaljon hvori antikt gudehoved, på bagsiden en roset. Den nedadvendende parerplade bærer det danske rigsvåben, hvori bl.a. Islands stokfisk (ændret 1903 til siddende falk), på cirkelfelt, omgivet af rankeslyng. Klingen er forniklet, enægget og lige samt forsynet med hulslibning på de øverste 35 cm og er i alt 725 mm lang. På klingebrystet er stemplet et kronet skjold hvor "1" omgivet af 2 cirkulære fordybninger. Totallængden er 840 mm. Skede af sort skind, 735 mm lang, med forgyldt mundblik med bærehage og bladornamenter på forsiden. Bagsiden er stemplet "C. Buch". Forgyldt dupsko med 2 florale og et fanemotiv. Sabelkvast med blå uldsnore omsat med tynde guldkantiller. Remmen af guldtrækkerarbejde med blå silkeivævning.
ID: | KMO/1946/4 |
---|
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | KMO/1946/4-i62458 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.