Brev fra H.C. Andersen til Louise Collin (09/01-1834)

09-01-1834 Til Louise Collin! Rom den 9. Januar 1834. Kjære Frøken! Det er længe, ret længe siden vi talte sammen, eller rettere jeg talte, thi mine smaae Breve har jeg jo intet Svar faaet for, dog De har i Faderens Brev nikket venligt til mig, og jeg er taknemlig derfor og opfylder gjerne Deres Ønske, da det er mit eget, at skrive Dem til. Gid jeg kunne fortælle noget ret moersomt, men komiske Brevstiil vil i den sidste Tid ikke ret lykkes mig, men her er jo meget at fortælle Dem! jeg vil begynde med vor Juul. Alle Danske, Svenske og Norske vare samlede Juleaften; som Kjættere maatte vi ikke være lystige inde i Rom, men man indrømmede os et smukt Huus i Haven ved Villa Borghese, tæt uden for Rom, nær ved Skov af eviggrøne Ege og høie Pinier, jeg sender Dem en viol fra Stedet. Begge vore Sale var smykkede med Blomster og det danske norske og svenske Vaaben ophængt mellem Guirlander af Laurbær. Vi vare nogle og 40, deriblandt 5 Damer, nemlig 3 danske 1 svensk og 1 romersk (Thorvaldsens Datter); vi havde alle Vedbendekrandse om Haaret, Damerne Roser. Hertes havde skrevet en rask Drikkevise, jeg en Fest-Sang, her har De den. NB Vort Juletræ var et Laurbærtræ. Skandinavernes Julesang i Rom 1833 (MLE s. 167, Kap VI) Mel: Ung Adelsteen & & 1. Sødt dufter Juletræets Blad, Det stod igår i Laurbærlunden! Lad os som Barnet være glad, Vi er’ jo Alle Børn i Grunden! Den ene Forskjæl kun jeg seer; Een veed lidt mindre, Een lidt meer! / 2. Husk, hvor det Hjemme dog var smukt Ved Juletid da vi var mindre! Vi stod’ ved Døren, der var lukt, Saae gjennem Sprækken Lyset tindre, Tidt Naboebørnene var’ med Iaften har det samme Sted! 3. Dansk svensk og norsk et Kløverblad Med Sundheds Kraften, Troskabs Flammen De Brødre tre der skildtes ad I Rom knøttes atter sammen! Eet Sprog, eet Hjem os Himlen gav Og Broder er hver Skandinav! 4. Ej Drot og Hjem vor Sjæl forlod Hvad Hjertet elsker maa det prise: Held Danmarks Frederik Ejegod! Held Sverrigs Carl Johan den Vise! Den Skaal gjensidigt tømmes maa, Thi Brødre her hos Brødre staa! 5 Saa sælsomt skifter Livet om, Saa mangt et deiligt Billed svinder, Dog denne Jule-Fest i Rom, Vil staae blandt vore skjønne Minder! Thi Grib og nyd med Barnets Sjæl, Vor lykkelige Jule-Qvæl! - Til Gildet selv gav hver 1 ½ scudo, desuden Præsenter for ½ scudo. Etatsraad Donner i Altona, der forrige Aar var med, uden at give sin Andeel, havde for i Aar, sendt 50 scudo (50 species), de halve anvendtes til Gilde, de halve til Præsenter, den bedste og dyreste af disse og som meest erindrede om Festen var et Sølvbæger med Indskrift: Juleaften i Rom 1834; ved Lykkespillet om Præsenterne, vilde en god Stjerne at Bægeret tilfadlt mig; den næstbedste Gave / var en Ring med en lille Antiksteen i; denne fik Hertz, men da han gik hjem og sprang lidt for lystigt tabte han den. Jeg blev der kun til Klokken 11 og gik hjem med Thorvaldsen og de andre Gamle; det var saa varmt, at Kapperne bleve os fortunge og Thorvaldsen ogsaa sagde: Det er en dansk Sommernat. Juledag var her meget Stads i Kirkerne, Paven blev røget og kysset paa Hænder og Fødder som en anden Afgud. Jesus-Barnet kjørte i Kareth og Soldaterne præsenterede for det. I een af Kirkerne er her en marmor Madonna der gjør Mirakler, hun er overlæsset med Guldkjæder og Ringe. To store Skabe staae fyldte med lignende Sager, nok for en ung Juveleer til at sætte Boutik. Folk kysser hendes Fødder. Vinter have vi i Grunden ikke, kun Morgen og Aften er det koldt; jeg sidder med en Potte fuld af Kul, det er min hele Kakkelovn, skjøndt jeg har Steengulv og intet af Vinduerne slutte. Alt er grønt, Cypresser, Pinier &. Orangerne modnes hver Dag og hænge som Æbler hos os ud over Havemuren; her ere mange Roser, der blomstre endnu i den fri Luft. - Thorvaldsen har begyndt paa et nyt Bas Relief: Retfærdigheden. Daglig bliver Antikken og den italienske Skole kjærre, ligesom jeg føler meer og meer hvilket Paradiis Italien er. Fritz Petsholdt skal jeg ret meget hilse Dem fra, han er meget munter og glad, bruger de gamle Talemaader jeg tidt hørte hjemme hos Dem og har nu nogle visse franske til mig. Tilgiv mig om mit brev er lidt flygtigt skrevet, jeg er ikke saa ganske vel, dog har dette intet at betyde. Theatrene i Rom / ere næsten alle under al Kritik! at jeg i tre Maaneder kun fire Gange har været paa Komedie, vil overtyde Dem derom. Det seer morsomt ud paa Gaden, naar det fryser lidt, da have de pavelige Skildvagte en stor Ildgryde tæt ved Skilderhuset. Soldaterne tænde store Blus midt paa Gaden. Om nogle uger forlader jeg Rom og gaaer til Neapel, vær mig en god Søster og faae den kjære Fader snart til at skrive mig til der; et par Ord inden i hans Brev tør jeg vel ikke vente fra Dem, ikke engang om jeg bad Lind meget derom? Dog jeg vil være glad ved en ret venlig Hilsen i Faderens Brev. Siig til Deres gode Søster at jeg ret ofte tænker paa hende, at jeg haaber at finde hende uforandret imod mig, naar jeg engang maa hjem. Lad den lille Viggo ikke glemme mig! Husk ham imellem paa mig! Bring Deres Moder Drewsen og alle Børnene min kjærlige Hilsen; det nygifte Par og Jette Thyberg! Gud veed, kjære Frøken naar og hvorledes vi skal mødes igjen, aldrig vil jeg glemme de Dage jeg tilbragte i Deres Forældres Huus, den søsterlige Trøst og Mildhed De ydede mig, gid De maa blive ret lykkelig, saa lykkelig, som jeg altid har ønsket Dem det. Hils Lind! og nu levvel, jeg kan i dag ikke skrive mere, maatte hellere have opsat det, men jeg lovede at første Gang jeg skrev Hjem, skulde der følge Brev med til Dem! Levvel! Levvel! et lykkeligt Nytaar H.C. Andersen