Brev fra H.C. Andersen til Heinrich Zeise (21/11-1847)
Kjøbenhavn 21. Novemb. 1847.
Kjære Ven!
Først maa jeg takke Dem for den KjærIighed De har viist min Digtning, den Troskab jeg seer De har gjengivet samme med, jeg føler hele Vanskeligheden, og har en lille Frygt af, at Afskriveren af det Manuskript, De fik ikke har været saa correct, som De, i det mindste finder jeg i en lignende Afskrift, hvorefter den danske Original nu trykkes en Del Misforstaaelser, ja Forglemmelser, men her er nu intet at gjøre. Modtag min Tak her for Deres Deel! Dersom ikke allerede de første Ark ere trykkede, har jeg med Hensyn til disse endnu følgende at gjøre opmærksom paa. Iførste Afdeling hvor Stemmen fra oven siger:
Ingen Ro jeg Dig under,
Bort! uden Hvile herfra!"
Dette maa staae med større Bogstaver. I anden Afdeling lige i Begyndelsen, er glemt noget. Romeren skal sige:
Kun Fanger, Jøder fra Jerusalem.
Jeg breder Hynder ud, vil her I sidde,
Og da jeg skal forklare Eder alt,
glemt:
- De hvide Quinder med de lange Slør
Tæt ved Arena ere Vestalinder;
I veed jeg skylder een af dem mit Liv,
Jeg var til Døden dømt, uskyldigt dømt,
Som let kan hænde Folk i vore Tider;
Jeg mødte paa min Vei en Vestalinde,
Sligt helligt Møde gav mig atter fri!
- Men hør Musik, vor store Keiser kommer,
Domitianus osv. osv.
Længere henne i samme Afdeling er et Chor- af romerske Soldater hvor den Linie kommer:
Jeg hang saa fast som Ranken!"
dette er altfor uanstændigt, jeg har rettet det til: »Jeg, Jupiter i Tanken!"
Ligeledes hvor Ahasverus vaagner i Kathakombeme kan han ikke sige:
Vee! den Korsfæstedes Rige Er kun Grave og Huler,”
thi det var, som om han beklagede det, der skal staae: »Ja, den Korsfæstedes Rige osv., dog jeg frygter at alle disse Bemærkninger komme for silde, Lorck har vist alt dette trykt, jeg vil da gaae til sidste Afdeling. I Ahasveruss Monolog:
En Verdens Aand er denne Christendom!
kommer for, længere nede
Knust er hans Stolthed, men ei knuust hans Had,
dette sidste Ord hos Dem kan jeg ikke læse jeg synes der staar Goll men der skal staae Hasz!
I Scenen med Ahasverus og Bygmesteren har De oversat det danske Ord Snille ved »Klugheit", men Klogskab er ikke Snille; dette er meget høiere, meget nær Geni, har man ikke et tydsk Ord herpaa, noget som udtrykker en høiere Dygtighed.
Længere nede siger en Borger
Kjender I ikke Paven,
Johan den tre og tyvende, den Skurk
jeg har i Originalen forandret Skurk til Synder, da Skurk tidligere er brugt. I Klosterkjøkkenet har jeg slettet to Linier ud i Satans Monolog som ogsaa er skeet i Dansken, - Det Ord birschen kjender jeg ikke, men det er vel almindeligt? - I Slutningen af Scenen mellem Ridderen og den blinde siger Ridderen
"Det gjør jeg nu! - jeg, jeg, er Venceslaus!
vil De sætte:
"Det gjør jeg nu!
(skyder den ned,)
Jeg, jeg er Wenceslaus.
Sidst i Scenen med Kapucineren siger denne,
"Jeg er som Du en Vandrer - jeg er Satan!"
Vil De lade ham sige:
Jeg er som Du en Vandrer – Lucifer!
Efter at Ahasverus har sagt: "Alt bliver mig saa klart et kort Minut!" staaer (Solen synker og det bliver Nat) der skal staae:
(han strækker Hænderne ud mod det uendelige Hav, Solen stiger høiere og høiere).
Vandre-Duerne.
Hvad hvidske som i Drømme Skovens Træer
Hvad har de seet osv.
Jeg har i Deres Manuskript udslettet den Overskrift Ildfluerne og de fire Linier som fulgte.
Bølgernes Sang: "Svulmende bære vi etc. - er meget tro, men mere tung i Oversættelsen, end det øvrige, kunde De ikke, faae lidt mere poetisk Sving i anden og tredie Linie.
Med Hensyn til Bogens Tittel, da troer jeg at det er bedst den ganske simpelt kaldes.
Ahasverus.
af
H.C. Andersen.
Dedicationen ønsker jeg saaledes.
Hans kongelige Høihed
Carl Alexander
Arvestorhertug, til Sachsen- Weimar- Eisenach
af taknemligt hengivent Hjerte
og i allerdybeste Ærbødighed.
Det Ord Ærbødighed vil De oversætte ved Ehrfurcht, som det er sædvanligt paa ,Tydsk naar man taler til Førsterne. - '
Jeg er meget nysgjerrig efter at see hvorledes Ahasverus bliver optaget i Tydskland, hvad er Deres Mening om dette Digt. Paa Dansk bliver den særdeles smukt udstyret, den er der over 12 Ark, jeg har selv nøiagtig kunnet gjennemgaae den. 5 nye Eventyr ere fuldendte, men jeg vil ikke have dem ud for det første. Navnene ere: 1) Det gamle Huus. 2) Vanddraaben. 3) Den lykkelige Familie (det er en Historie om nogle Snegle). 4) Moderen. 5) Flipperne, denne er nok den originaleste og moersomste, meest poetisk derimod Det gamle Huus!
- Hils Deres Fader og Søstre, tænk venlig paa mig og glæd mig ved Leilighed med et Par Ord. Tak for al Deres Venskab.
af ganske Hjerte Deres
hengivne
H.C. Andersen.
P.S.
Det var venligt om De endnu engang vilde nu De er mere udenfor - løbe Versene igjennem, ikke see uden paa det elegante.
ID: | HCA/VI-36 |
---|
Produktion: | 1847-11-21 - 1847-11-21 |
---|
Mål: | højde: 225 centimeter x bredde: 135 centimeter |
---|