Eventyrmanuskript: "Klokken", 1845
Eventyrmanuskript til "Klokken". Koncept, tre løse ark, fem beskrevne sider. Manuskriptet sammer fra assurandør, cand. jur. Kay Høegs (død 1947) store H.C. Andersen-samling, der i 2000 blev købt af museet gennem midler fra Tuborgfondet, Augustinus Fonden, Statens Museumsnævn og Glashoffs Legat. Eventyret blev første gang trykt i "Maanedsskrift for Børn" ved H.V. Kaalund og Julius Chr. Gerson. 3. Hefte 1845, der udkom i maj 1845 (BFN474) senere i "H.C. Andersen's Eventyr med illustrationer af Vilh. Pedersen", 1850 [1849] (BFN551). I Andersens almanakker for 1845 findes en optegnelse fra herregården Nysø den 10. juni: "Reenskrevet Klokken", hvilket fik Hans Brix til at formode, at de landlige omgivelser omkring Nysø lå som inspirationskilde til eventyret. Men den renskrift, Andersen skrev om i almanakken, må gælde den afskrift, Andersen lovede sin tyske oversætter Heinrich Zeise i april måned (Hamburgische Staatsarchiv). Eventyret var jo allerede udgivet, da Andersen befandt sig på Nysø. Manuskriptet her er den tidligste version af eventyret. Se endvidere Ejnar Stig Askgaard i "Fynske Minder" 2001.
ID: | HCA/2000/642-0003 |
---|---|
Ophavsmand: | Andersen, H. C. |
Produktion: | 1845 - 1845 |
Mål: | højde: 27 centimeter x bredde: 214 centimeter |
Materiale: | Papir |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | HCA/2000/642-0003-i19096 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.