Brev fra H.C. Andersen til Harald Scharff (14/11-1869)
Kopi af brev. Sat til auktion den 19. April 2005 ved Bruun-Rasmussen: Brevet lyder: Til Hr. H. Scharff München 14 November 1869 Kjære velsignede Ven! Ja, De faaer kun eet Blad, Eckardt faaer to, men som man skriver, saa svarer man. Jeg er nu i München og næsten sneet inde! De læser jo mit Brev til vor Ven Eckardt og jeg behøver ikke her at gjentage hvad jeg har fortalt til ham. Havde jeg Ungdom som De har og en Brud som De har, da blev jeg hjemme, der er godt at være!, det bliver mig meer og meer klart og den danske Scene har en Betydning, vi selv hjemme ikke nok paaskjønner. Balletten der stiller jeg nu over Udlandets, eller rettere sagt, Bournonville har givet den en saadan Plads. Jeg talte nyligt med Kaulbach derom og han var meget opfyldt af Bournonvilles Personlighed ved Besøget hos ham, han havde gjort et Begavelses Indtryk paa ham. Mellem sande Kunstnere er der altid Noget, ligesom hos Frimurere, de kjende strax hinanden! Fortæl Bournonville det naar De bringe ham min Hilsen. Hvor jeg glæder mig til hans "Cort Adler" og / at see Dem deri. Deilige, storartede Billeder har igjen Kaulbach skabt, det nyeste er en Inquisitions Scene. Der stod om det i et Wiener Blad en godt skrevet Beskrivelse, jeg sendte sammen i Krydsbaand til Robert Watt, har det skrevne ikke staaet i "Dagens Nyheder", da spørg Edgar Collin derom; Kaulbach har stadigt Bestillinger paa et gjenmale hans deilige Billede til mit Eventyr "Engelen", han viiste mig tre Gjengivelser og fortalte at den berliner Kunsthandler som havde Forlaget af de første Kobberstik, var ved dette ene Billede blevet en riig Mand. "Vi to have gjort ham riig!" sagde Kaulbach, det er dog fornøieligt! Hils nu Deres elskværdige Brud og hendes Forældre; de ere kommen mig saa venligt imøde, det jeg skylder deres kjære Ven, og jeg var glad ved at de kom til min Fest; hjertelige Hilsener. Lignende bringer De nok paa Dandse-Skolen til Fredstrups, Prices, Gades og hver af de ynger som venligt erindrer deres Ven H.C. Andersen. Originalen på ABR aukt d.20.4.2005 - solgt til ukendt franskmand
ID: | HCA/1970/167 |
---|---|
Produktion: | 1869-11-14 - 1869-11-14 |
Mål: | højde: 33 centimeter x bredde: 2127 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | C |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | HCA/1970/167-i25248 |
---|
Vi beklager
Billedet er ophavsretligt beskyttet og kan derfor ikke downloades uden forudgående aftale med fotografen.