Foto, motiv: Udkast til Anne Marie Carl-Nielsens rytterstatue af Christian IX
Foto, indendørs optagelse. Motiv: udkast til Anne Marie Carl-Nielsens rytterstatue af Christian IX. Bagpå skrevet med rødt: "Præmieret Udkast/ til Monument for/ Chr. D. 9nde 1908". Anne Marie Carl-Nielsen beskrev selv udkastet for konkurrencekomiteen 1.3.1908. "Kongen ses ridende i rolig skridtgang. Alvorlig og tænksom, lyttende til folket som omgiver sokkelen og ligeledes skrider frem. De 2 figurer som viser fremad forestiller en ung bonde og en fisker, der ligesom symboliserer det elementære i folket […] Sokkelen tænkes omgivet af portrætfigurer af mænd, som har bragt Danmark frem i Christian den 9.des regeringstid. Foreløbig har jeg af dekorative hensyn sat en del navne, valgte iflæng. Jeg skal endnu kun bemærke, at kongen bærer den kappe, han havde paa ved Dybbøl-Skanserne og at jeg har forsøgt at give figuren karakter og fasthed og bestemthed parret med elskværdig beskedenhed." Fundet uden nummer ved revision januar 2012.
ID: | CNM/2012/0086 |
---|---|
Produktion: | 1908 - 1908 |
Mål: | højde: 222 centimeter x bredde: 156 centimeter |
Yderligere oplysninger
Licens: | CC BY-SA |
---|
Tekniske oplysninger
ID: | CNM/2012/0086-i140928 |
---|